Portræt af Erik Klipping

Erik Klipping

Foto: Ukendt

Erik Klippings håndfæstning anses som Danmarks første grundlov, og den blev underskrevet på Nyborg Slot i 1282.

Erik 5. Klipping (1249-1286)

Erik 5. blev udvalgt til konge allerede i år 1254, og han blev i en alder af kun fem år gammel udpeget til rigets fremtidige konge. Da hans far, Christoffer 1. døde i 1259, overtog den nu kun 10-årige Erik kongemagten. Dog var det hans moder, Margrete Sambiria, der som formynder regerede på vegne af sin søn indtil ca. 1266. I disse år kom hun til at kæmpe for Erik og tronen, da der var stridigheder, både i familien og blandt landets stormænd, omhandlende kongemagtens pligter og rettigheder. Resultatet af disse stridigheder blev, at Erik Klipping måtte underskrive en håndfæstning i Nyborg den 29. juli 1282. Håndfæstningen, der havde til forhold at begrænse kongens magt, blev beseglet i Danehofsalen på Nyborg Slot. Loven var det første konstitutionelle dokument i Danmark og betegnes ofte som Danmarks første Grundlov. I grundloven stod blandt andet, at Danehoffet (landets øverste domstol), fremadrettet skulle indkaldes til et årligt møde, for at kontrollere kongens brug af magt og hans regering af landet.

Følg os på: